Fra årsskiftet vil pakkeposten stige mellem
5-20 kr., og det vækker harme blandt online-
butikkerne. De føler sig i forvejen handicappet
i konkurrencen på grund af dyr distribution.

»Vi er overraskede over, at Post Danmark
vælger at skrue priserne så meget op, når
de samtidig taler om, at det vil gavne e-handel. Det betyder, at rigtig mange af vores butikker ikke længere er konkurrencedygtige,« siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH).

Knap halvdelen af netbutikkerne ser høj pris for distribution som den største barriere for at drive e-handel, viser en ny undersøgelse foretaget af FDIH og Dansk Erhverv blandt 56 netbutikker.

Spørgerunden, der er foretaget før offentliggørelse af portostigningerne, viser også, at lidt under en tredjedel ser enten stigende konkurrence eller kompliceret forbrugerlovgivning som andre barrierer.

Noget kunne da også godt tyde på, at de danske e-handelsbutikker har det svært i forhold til konkurrenterne i udlandet. En sammenligning af de ti største svenske og danske onlinebutikker viser, at de svenske butikker sælger fire gange mere end de danske modparter.

Så ingen tvivl om at vi som E-shop gerne så et alternativ til Post Danmarks monopol på pakker. Du kan læse hele artiklen her Buisness.dk